Københavns Lufthavn

Københavns Lufthavn

Check-in

Vi anbefaler, at du møder op i lufthavnen senest to timer før din afgang for europæiske rejsemål og tre timer før afrejse for oversøiske rejsemål. Det gælder uanset, om du har foretaget online check-in hjemmefra eller i lufthavnen. Læs mere under mødetid i lufthavnen.

Check ind online

På nogle afgange er det muligt at foretage online check-in allerede inden, du møder op i lufthavnen. Det afhænger af flyselskabet, ligesom det også er forskelligt, hvornår online check-in åbner. Du kan læse mere under det enkelte flyselskab.

Check ind i lufthavnen

Foretages check-in lufthavnen, skal dette gøres på automaterne lige inden for indgangen i terminalen. Ved automaterne er servicemedarbejdere altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål.

Undersøg på din flybillet, hvornår dit flyselskab lukker for check-in. Husk, at på det oplyste tidspunkt skal check-in være afsluttet.

Bagageopsamling og Check-in hjemmefra – samt levering af bagage ved hjemrejse

Vil du gerne undgå at stå i kø til check-in og slæbe på din bagage til og fra lufthavnen?

I samarbejde med VALiZO tilbyder vi dig en endnu nemmere start på din ferie, hvor du kan få din bagage tjekket ind, og afhentet på din hjemmeadresse, og gå direkte til sikkerhedskontrollen, når du ankommer til lufthavnen

Hjemkomst til CPH lufthavn: Undgå ventetid og slæb af bagagen efter en dejlig ferie.

Vi tilbyder en let ankomst ved hjemrejsen. Bagagen hentes direkte på bagagebåndet og leveres til din adresse Læs mere her

Lufthavnsbus

Der kører gratis terminalbusser mellem terminalerne og parkeringsanlæggene. Læs mere om terminalbussernes køreplaner på Københavns Lufthavns hjemmeside.

Parkering

Skal du blot sætte passagerer af i Københavns Lufthavn, kan du benytte Kiss & Fly ved parkeringsanlæg P4 (Terminal 2). Her kan du gratis standse kort, så dine medrejsende hurtigt og nemt kan stige ud med bagagen, inden du kører videre.

Har du brug for lidt længere tid til at sige farvel eller hjælpe med bagagen, anbefaler vi Korttidsparkering ved P4 eller P8. Her er de første 15 minutter gratis, hvorefter parkeringen afregnes efter gældende takster.

Derudover kan du parkere gratis på alle parkeringsanlæg i op til 15 minutter. Hvis du kører ud inden for de 15 minutter, skal du bruge din indkørselsbillet ved udkørselsbommen.

Københavns Lufthavn tilbyder både kort- og langtidsparkering i parkeringshuse og på udendørs parkeringspladser. Priserne varierer afhængigt af parkeringsområde og varighed. Du kan se priser og bestille parkering på Københavns Lufthavns hjemmeside.

Spar 15% på parkering i Københavns Lufthavn
Som gæst hos Bravo Tours kan du spare 15% på parkering i Københavns Lufthavn*. Rabatten gælder ved parkering i P5 (Direct Parkering) og P8 (Standard Parkering).
Se din eksklusive Bravo Tours-pris og bestil parkering her >> 

* Rabatten gælder de til enhver tid gældende listepriser for parkering i P5 og P8.

Du kan også vælge We Park You Fly, hvor du afleverer bilen ved terminalen, hvorefter personalet parkerer den for dig. Ved hjemkomst henter du nøglen til din bil, der står klar i et af de overdækkede parkeringsanlæg tæt på terminalerne. Læs mere om We Park You Fly på Københavns Lufthavns hjemmeside.

Del denne side via E-mail